Wallframe bidrager til FN's 17 verdensmål.

Vi sælger kun FSC-certificerede egetræsrammer samt FSC-certificeret Hahnemühle-papir og bidrager dermed til at støtte den sociale ansvarlighed.

FSC beskytter de indfødte og den lokale befolkning i skove verden over. I en FSC-certificeret skov er lokalbefolkningen sikret ret til at bruge skovene, som de altid har gjort. Desuden får de lov til at frede hellige pladser og bevare deres bosteder og jagtområder. Der ansættes lokale arbejdere, hvilket betyder at lokalbefolkningen kan få en indtægt fra den skov, de bor ved og samtidig mulighed for en uddannelse i skovdrift.

En FSC-mærket skov drives bæredygtigt og er sikret mod ulovlig udrydning. Træerne fældes skånsomt og bredt, så skovdækket holdes så konstant som muligt. Man arbejder med korridorer og vandløb, som sikrer at dyrene trygt kan spredes mellem områderne.

En procentdel af den samlede indtægt fra skoven bruges til at hjælpe lokalsamfundet med at optimere skoler, infrastruktur, vandforsyning osv. Skovarbejderne får endvidere forsamlingsret, så de kan danne fagforeninger og være sikret en fair løn, sikkerhedsudstyr og andre sociale rettigheder.

Læs mere om FSC og FN's 17 verdensmål HER